Her angives kravene til passwords der vælges af brugeren selv (er afgørende for sikkerheden). Der kan specifieres passwordpolitik både for passwords tildelt af administratorer, passwords valgt af brugeren selv og indstillinger for, hvor ofte passwords skal skiftes.

clip1100

Passwordpolitikken fastlægges efter følgende kriterier:

Minimum længde: Hvad er det korteste password der accepteres (antal karakterer).

Maximum længde: Hvad er det længste password der accepteres (antal karakterer).

Minimum antal karakterklasser: Hver af de fire nedenstående karaktertyper forstås som en karakterklasse:
- Store bogstaver
- Små bogstaver
- Tal
- Andre tegn.
Er som standard sat til minimum 3 karakterklasser.

Accepter sluttegn i sammentælling: Skal det sidste tegn medtages i optællingen af karakterklasser. Er som standard valgt.

Accepter stort begyndelsesbogstav i sammentælling: Skal et stort begyndelsesbogstav medtages i optællingen af karakterklasser.

Nægt genbrug af passwords: Angiver om det tillades at en bruger vælger samme password igen, når han/hun bliver bedt om at forny sit password.