’Variabel’ er en workflowaktivitet, der ikke gør noget i sig selv – den indeholder blot en værdi.
Man skal sætte en type og evt. en initiel værdi for aktiviteten.
Værdien kan senere sættes vha. workflowaktiviteten Sæt variabel-værdi. Værdien kan efterfølgende bruges i andre dele af workflowet gennem designeren ’Valg fra workflowprogrammet’.
Brugen af 'Variabel' og 'Sæt variabelværdi' gør det muligt i et workflow f.eks. at referere til forskellige skemaer, valgt af workflowprogrammet efter medarbejderens type, alder o.l. Se eksempel nedenfor.
'Variabel' kan også anvendes som en slags konstant, der defineres tidligt i workflowprogrammet og som der refereres til fra flere underaktiviteter. F.eks. ved at runden defineres som en variabel og som der refereres til af skemaer og afkrydsningslister. Ved senere ændring af runden, skal den kun ændres i variablen.