Beskedcenter

INNOMATE HR anvender flere steder i systemet et internt beskedcenter, med mulighed for en automatiseret elektronisk kommunikation.

Fordelene ved det interne beskedsystem er bla. at det er muligt at adressere beskeder til og fra de relevante opgaver, der arbejdes med i systemet. Samtidig kan særlige typer af besvarelser registreres automatisk af systemet.

F.eks. kan du fra en delopgave i en kursusbeskrivelse sende en besked til lokaleadministratoren om muligheden for at disponere over et bestemt lokale. Når administratoren besvarer henvendelsen, lander svaret i den pågældende delopgave i kursusbeskrivelsen. Dvs. al kommunikation om et bestemt kursus vil være tilgængelig i kursusbeskrivelsen.

Et andet eksempel er en forespørgsel fra systemet til en leder, om lederen vil godkende en medarbejders kursustilmelding. Her skal lederen bare svare 'ja' eller 'nej', hvorefter systemet automatisk registrere svaret og konsekvenserne af det.

Disse muligheder er ikke til stede i en almindelige email.

 

Anvendelsen af det interne beskedsystem kan dog opsættes såvel individuelt , som centralt. F.eks. kan det være hensigtsmæssigt at brugere, der kun sjældent er logget på systemet, at modtage beskederne i emails eller blot modtage en information, når der er ulæste beskeder i brugerens personlige beskedcenter. Brugere, der dagligt anvender systemet, vil sandsynligvis finde det mest hensigtsmæssigt at administrere beskederne direkte i systemet.

 

Bemærk: Beskedcentret er ikke egnet til kommunikation af ren personlige karakter. Ofte adresseres beskeder automatisk af systemet, hvilket gør det muligt - og relevant - for andre brugere at kunne læse dem. F.eks. i den situation, hvor administratorer af kursusmodulet, kan læse beskeder om lederens autorisation af en medarbejders kursustilmeldning. Se også afsnittet om Dybe links.