Formatet for et dybt link er delt op i del-elementer som følger:
PermLink.aspx?<Database-identifikation><Anonym adgang><Side-identifikation><Side-parametre>
Foran dette skal sættes stien til systemet. Mellem hvert af elementerne sættes en ampersand (&).
Database identifikation skal bruges, når der ikke bruges integreret Windows logon. Formatet er:
DB=<Firma ID>
Firma ID er det samme, som bruges ved normal logon til systemet, hvis der bruges brugernavn+password login. Hvis der bruges integreret windows login, kan firma ID normalt ses ud af webadresserne i systemet:
Formatet er normalt: http(s)://<Servernavn>/<Applikationsnavn>/<Firma ID>/display.aspx?page=...
Eks.:
https://www.innomate.com/mitsystem/MinDatabase/display.aspx?page=...
Her er Firma ID'en: MinDatabase
Hvis der ønskes anvendt anonym adgang til siden, skal denne del udfyldes med
Anon=1
Bemærk, at ikke alle sider understøtter anonym adgang.
Der kan vælges mellem en række sider. De mulige står angivet nedenfor. Formatet er:
Page=<Side ID>
Ved flere af siderne kræves en eller flere angivelser af parametre. De er nummereret fortløbende og angives ved formatet.
p1=...&p2=...&p3=... ...
Som side-parameter kan indgå et Web-ID, der anvendes af beskedskabeloner til udsendelse af beskeder/email, med link til siden.