Vi har udviklet en introduktionspakke til nye systemansvarlige, hos kunder, hvor INNOMATE HR allerede er implementeret og i drift. Det er vigtigt, at den nye systemansvarlige fra starten får tilstrækkelig oplæring i brugen af systemet, og i hvordan systemet anvendes til at understøtte virksomhedens HR-processer. Vi anbefaler, at en person med kendskab til jeres HR-processer deltager i workshoppen.

Pakken indeholder følgende:

1)Opdatering af jeres workflows i INNNOMATE HR, så den tidligere systemansvarlige bliver udskiftet med dig.
2)Forberedelse og afholdelse af en workshopdag, hvor du bliver instrueret i brugen af INNNOMATE HR. Vi behandler blandt andet oprettelse, redigering og sletning af:
a)medarbejdere
b)brugeradgang
c)enheder/organisation
d)uddannelser og andre udviklingsforløb
e)handlingsplaner
f)andre CV-oplysninger
g)skemaer – f.eks. MUS-skema

Samt gennemgang af:

h)jeres workflows (i INNOMATE HR)
i)rapporter, søgninger og overblik

 

Pakken omfatter ikke udvikling af nye eller eksisterende workflows, samt større ændringer i opsætningen af systemet.

Pris: Pakkens pris svarer til 10 timer + transportomkostninger, se gældende prisliste.

 

Rekruttering

Anvender I også rekrutteringsmodulet, vil det være relevant med vores introduktionspakke til dette modul.

Pakken indeholder:

1.Klarlægning og rådgivning af jeres nuværende og fremtidige anvendelse af modulet.
2. Afholdelse af en mini workshopdag (ca. 3 timer), hvor vi behandler:
a.oprettelse af et jobopslag. Publicering på egen hjemmeside
b.behandling og kommunikation til ansøgninger
c.brugen af kandidatbanken

 

Pris: Pakkens pris svarer til 6 timer + transportomkostninger, se gældende prisliste.

 

Ved køb af begge pakker giver vi en samlet pris på 14 timer + transportomkostninger, se gældende prisliste