First slide image

Denne vejledning er rettet til alle, der har adgang til at starte en handling - forstået som en automatiseret handling, der baserer sig på et workflow – i INNOMATE HR.

Vejledningen indeholder afsnittene:

  • Hvor kan jeg starte en handling?
  • Hvordan starter jeg en handling?

Hvor kan jeg starte en handling?

Overordnet set er der to muligheder for, hvor en handling kan startes:

  • Fra et link – for eksempel i en mail.
  • Ved en knap på en side i INNOMATE HR - (for lister er knappen under Handlinger øverst på siden).

Eksempel på link til start af en handling: Som leder kan du for eksempel modtage en mail med link til at starte invitation til prøvetidssamtale, hvis du har fået en ny medarbejder. En sådan mail vil typisk være udløst af et andet workflow, der har holdt øje med den nye medarbejders ansættelsesdato for at sende mailen til dig på det helt rigtige tidspunkt.

Knapper til handlinger: Hvilke knapper, du kan finde til Handlinger, afhænger af dine rettigheder i systemet.

Eksempler på knapper til Handlinger:

Knappen til invitation til MUS eller anden medarbejdersamtale er typisk placeret på personsiden. Det samme gælder f.eks. knappen til anmodning om samtykke, mens processer som Ny medarbejder og Fratrædelse startes fra den enkelte ansættelse.

Spørg den ansvarlige for INNOMATE HR på din arbejdsplads, hvis du er i tvivl om, hvor du finder de handlingsknapper, du skal bruge.

Hvordan starter jeg en handling?

Du bliver guidet hele vejen:

  • Klik på knappen (eller linket i din mail), læs den korte intro og klik på Næste.
  • Udfyld eventuelle felter og klik Næste.
  • Klik på Udfør, når du når til sidste side.

Herved igangsætter du det, som denne handling er programmeret til – udsendelse af beskeder, oprettelse af skemaer, eller hvad det måtte være.

2025 INNOMATE a/s