First slide image

Under Indstillinger, Konfigurering vedligeholdes en del opsætninger for brugen af INNOMATE HR, herunder logo i email- og dokumentskabeloner.

Virksomhedsoplysninger - Logo

I Konfigurering kan du vedligeholde et logo, der kan anvendes i html-skabeloner, f.eks. i email- og dokumentskabeloner.

Du vælger blot Gennemse og uploader den ønskede fil. Vi anbefaler filer af typen .png med afmasket baggrund. Lad filen have den ønskede størrelse, som skal fremgår i f.eks. email-signaturen, - så du undgår at skulle indstille størrelse i hver skabelon.

I de tilfælde, hvor modtageren af en email ikke kan se billedet af logoet (pga. sikkerhedsindstillinger), vises i stedet det navn på virksomheden, vi har registreret på systemet.

Indtil nu har vi håndteret indsættelsen af logo i hver enkelt html-skabelon. Ønsker du at skifte til det logo, du har uploadet i Konfigurering, skal du fra skabelonen

  1. Markére det nuværende logo
  2. Klikke på værktøjslijnen Indsæt/redigér dynamisk billede
  3. Klik OK for brug af virksomhedslogo.

Resultatet ser herefter således ud:
Når emailen sendes, indsættes det til enhver tid aktuelle virksomhedslogo.

Er der behov for at anvende forskellige logoer, skal det håndteres som hidtil.

Lokalisering

I afsnittet Lokalisering indstilles virksomhedens sprog. Dette er kun relevant, hvis systemet skal håndtere flere sprog, baseret på, hvad den enkelte medarbejder har registreret som sprog.

Valget som Virksomhedens sprog har betydning for, hvad der vises, hvis der ikke er angivet et sprog for medarbejderen.

På samme måde har Virksomhedens tidszone kun relevans, hvis der er medarbejdere, der har registreret anden tidszone.

Sikkerhed

Antal dage mellem fornyelse af password har alene betydning, hvis den traditionelle login-metode med angivelse af brugerID og password, anvendes. Ved brug af Single Sign-On, har valg af antal dage, ingen betydning.

Rekruttering

Mindste gennemsnitlig rating for at kvalificere har betydning for den udregning systemet foretager af Antal kvalificerede ansøgere. Dette vises dels i det enkelte jobopslag:

og i Rekrutterings Dashboard:

Workflow

Her kan anføres en email-adresse, hvortil systemet sender email, hver gang et workflow fejler.

2025 INNOMATE a/s