Design - ikke lukket skema

Når man skal arbejde med skemaer klikker man på Detail ud for det aktuelle skema.

clip1202

Følgende muligheder tilbydes:

Nyt punkt
Klik her for at oprette et nyt punkt på skemaet. Et punkt er en gruppe af et eller flere spørgsmål af samme type. Alternativt kan et punkt også være tekst til forklaring.
Hent punkter…
Man får her mulighed for, at importere punkter fra andre skemaer. Læs mere herunder i afsnittet: Hent punkt
Eksporter til Word…
Der laves en fil med skemaet der kan gemmes på brugerens computer og åbnes i Word. Her er det mulig at tilrette filen til udskrift. Funktionen kræver som min. versionen Word 2000.
Slet skema
Klikkes der her slettes det aktuelle skema fra systemet – inkl. alle de besvarelser der eventuelt vil være registreret på skemaet (der gives en advarsel inden sletning). Man bør derfor grundigt overveje inden et skema slettes. Er ønsket at skemaet ikke skal anvendes fremover – men man vil gerne beholde besvarelserne kan man i stedet angive det som ”Forældet”. Det sker i Zoom boksen på oversigten over skemaer.
Luk skema
Det er nødvendigt at lukke et skema før det kan anvendes. Det er således det sidste man gør inden man skal benytte skemaet, da der, når skemaet er lukket, ikke længere kan tilføjes eller redigeres i det.

Eksisterende punkter

Nedenfor hvert af punkterne i skemaet findes tre knapper:

Ret: Man får her vha. af en guide mulighed for at rette i opsætningen af punktet.
OBS: Er det et punkt der er importeret fra et andet skema er det ikke muligt at rette i punktets grundopsætning. Grundopsætningen omfatter: Punkttype, overskrift og opsætning af skalavurdering.

Slet: Klik her for at slette punktet fra skemaet (Punktet vil kun blive slettet fra det aktuelle skema - og ikke fra et andet skema hvis det er importeret).

Placering: Ved klik her får man mulighed for at angive en anden placering af punktet (= rækkefølge på skemaet).