Revision

Vi anbefaler generelt, at Udviklingsaktiviteter anvendes med et fremadrettet sigte, til at angive de standardiserede tiltag, som virksomheden ønsker at anvende til kompetenceudvikling.

Derfor kan der blive behov for løbende at rydde op i gamle og udfasede aktiviteter, som man ikke længere ønsker at bruge i forbindelse med kompetenceudvikling. For de medarbejdere, der tidligere har gennemført sådanne forløb, er der dog behov for at gemme relevante informationer. Her kan denne funktion anvendes.

clip1129

Funktionen Revision arbejder i to trin:

1.en indledende angivelse af ønskede handlinger, som derved vil fremgå af listen og efterfølgende
2.en effektuering.
 

Af listen optræder samtlige udviklingsaktiviteter. Ved klik på Handling, åbnes et vindue, hvor en given handling kan angives. Her kan vælges mellem Ingen, Sletning eller Overførsel til Aktivitet.

Slet: sætter aktiviteten til at blive slettet. Medarbejdere, der har registreret et gennemført forløb med den pågældende aktivitet, vil fortsat optræde med forløbet, men uden reference til den nu slettede aktivitet. De data der lå på den slettede aktivitet, overføres i stedet til notefeltet i medarbejdernes udviklingsforløb, således at ingen data tabes. (Sletning af enkelte udviklingsaktiviteter kan også foretages direkte i listen over Beskrivelse af udviklingsaktiviteter.)

Overfør: Overførsel af en aktivitet til en ny, betyder at den gamle reference i medarbejderes udviklingsforløb, erstattes med den nye. Som ved sletningen overføres data fra den gamle aktivitet til notefeltet i udviklingsforløbet.

Med funktionen er det således muligt at gennemføre en større revision af udviklingsaktiviteterne,

ved først at angive handlinger,
fra listen overskue den samlede planlagte revision og
først når alle handlinger er angivet, effektuere ved klik på knappen Effektuér.

Efter effektuering af revision vises de gennemførte handlinger, herunder information om, om sletningen af en aktivitet, har haft konsekvens for en profil.