Det er muligt at lave fletteudsendelser af dokumenter. Forinden markeres med et tjekmærke, hvilke kursister, der skal sendes et dokument til.
Her skal vælges en Dokumentskabelon, hvorefter den foreslåede status hentes fra denne. Det er også muligt at vælge en anden status, som resultat af udsendelsen af dokumentet.
Derefter vælges de ønskede medier: Besked, Email og/eller Dokument.
Efter hvad der vælges udsendes dokumentet i prioriteret rækkefølge. Dvs.
1. | hvis modtager er tilknyttet beskedcentret (ansat) vil dokumentet afsendes hertil, |
2. | hvis modtageren ikke er tilknyttet beskedcentret, men har en email-adresse, anvendes email som medium og endelig |
3. | hvis modtageren hverken er tilknyttet beskedcenter eller har en email-adresse, dannes en fil ud fra skabelonen. |
Der angives en Afsender email-adresse.
Hvor/hvis Dokument vælges, kan der også angives Vælg formatering (ud fra XSL stylesheets). Dato vælges (Dags dato foreslås, men kan rettes). Datoen indskrives i dokumentet. Hvis Adresse påkrævet er markeret, vil der ikke blive genereret dokumenter, hvis adressen mangler.
Ved klik på Næste vises fordelingen af udsendelsesformerne. Således vil det her fremgå, hvis dokumentet p.g.a. manglende data, ikke kan afsendes til en kandidat.
Der trykkes på Send. Hvis Besked og/eller Email er valgt, vil dokumenterne blive afsendt med det samme. Hvis Dokument er valgt, downloades en fil til brugeren med den valgte formatering til efterfølgende bearbejdning/udprintning.