Indhold

For hver medarbejder registreres relevant uddannelse, efteruddannelse og øvrige relevante udviklingsaktiviteter, der har været anvendt for at løfte medarbejderens kompetencer. På samme måde registreres ønskede og planlagte forløb – eventuelt med information om antal timer og pris for hvert forløb. Et statusfelt viser, hvor man er i forløbet, for eksempel om forløbet blot er ønsket, eller det er aftalt, men endnu ikke i gang, o. s. v.. Virksomheden kan selv definere status for det antal trin, der er brug for.

Relevante erfaringer kan opsamles under CV oplysninger i selvvalgte afsnit som for eksempel tidligere beskæftigelse, udgivelse af artikler, projektdeltagelse og lignende.

De registrerede forløb og øvrige CV-oplysninger vises individuelt i Portfolio og samlet for enheder eller hele virksomheden i Rapporter. Under henholdsvis Udviklingsforløb og CV-oplysninger kan der foretages avancerede søgninger efter eget valg og egen kombination af søgekriterier.

 

Ved registrering af medarbejdernes gennemførte eller planlagte forløb, kan den valgte udviklingsaktivitet skrives som fritekst; men det er i de fleste tilfælde en hjælp, hvis der i forvejen er oprettet en liste over de mest anvendte uddannelser og udviklingsaktiviteter med hver deres ID. Listen, der oprettes under fanebladet Aktiviteter, har flere formål:

1.Den fungerer som en information til ledere og medarbejdere om, hvilke aktiviteter, der kendes og anvendes af virksomheden.
2.Den er en hjælp ved registrering af de forløb, der relaterer sig til den enkelte medarbejder, idet aktiviteten her vælges fra listen, og man slipper for selv at skulle skrive betegnelsen for aktiviteten.
3.Endelig er der større sikkerhed i søgning af informationer vedrørende aktiviteter fra listen med ID, frem for friteksten, hvor der kan forekomme stavefejl eller forskellige navne for samme aktivitet.

Hvor opsamles og vedligeholdes informationerne?

En central registrering (HR-funktionen) af informationer om medarbejdernes forløb kan foregå under fanebladet Udviklingsforløb  eller under Udviklingsplaner.

En del vedligehold af informationerne foregår typisk i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen fra en afkrydsningsliste med link til en brugerdefineret side.